Juletur i Århus

  • Pris pr. person

    Henvend dig til Skave Turistfart

  • Varighed

    1 dag

  • Destination

    Århus, Danmark

  • Bestilling

    Tlf.: 97 46 80 55
    eller på hjemmesiden

afgange

  • Jul

     

     

Program

Opsamling

Et besøg i Århus er den perfekte optakt til julen. Vi oplever julen som i gamle dage i Den Gamle By, finder den helt særlige julegave på julemarked i Ridehuset og nyder julebelysningen og stemningen i smilets by Aarhus.

Efter end opsamling kører bussen mod Jyllands største by, Aarhus. Undervejs serveres kaffe og et rundstykke.

Ved ankomst til Aarhus tager vi en lille byrundtur med bussen, hvor vi ser nogle af de mange kendte bygninger, bland andet Aarhus Domkirke og Musikhuset. Vi kommer rundt i en af Nordeuropas største havne – hvor også en helt ny bydel er under opførelse. Kører også forbi Marselisborg Slot, dronningens sommerhus.

Herefter til Den Gamle By, hvor vi har et par timer på egen hånd til at nyde den helt specielle julestemning og til at gå på opdagelse blandt juleudstillinger, historiske butikker og julemarked.

Julen i Den Gamle By er en skildring af julens historie og den måde, vi har fejret julen på. Oplev hvordan julen har set ud de seneste 400 år i de 35 julepyntede historiske huse.  Fra julebordet hos den rige købmand i 1625 over klunketidens overpyntede juletræ i 1895 og til 1970'ernes lanterner og plastikguirlander i gadebilledet. Bliv inspireret i markedsboderne og i de historiske butikker til anderledes juleindkøb. Her kan vi garanteret finde varer, som ikke fås andre steder.

Vi samles igen til frokost, hvor en gang varm biksemad med rødbeder, spejlæg, purløg og rugbrød serveres i Den Gamles Bys hyggelige Entré Cafeen.

Herefter kører vi i bussen til det smukke gamle Ridehus i hjertet af Aarhus, hvor Byens Kunst- og Julemarked afholder byens største kunsthåndværkermarked. Det smukke julepyntede rum er fyldt af en summende og hyggelig juleatmosfære duftende af julens dejlige julebag. Der er mere end 85 stande med unikke og håndlavede varer på markedet, så der er nok af oplevelser at få. Ridehuset er, med sine berømte naboer Kunstmuseet Aros, Musikhuset Aarhus og Rådhuset med byens store juletræ, en del af et kreativt og helt unikt univers i hjertet af Aarhus. Imellem handlerne, er der mulighed for et velfortjent hvil i det smukt pyntede cafeområde. Vi nyder den skønne julemusik, der toner ud af højtalerne og nyde et velassorteret udbud af julens glæder. Er du ikke helt vild med at shoppe kunsthåndværk, har de indrettet et ”mandehjørne” med ekstra gode stole, dagens avis og en udsøgt betjening.

Vi vender bussen hjemad efter et par timer i Ridehuset og er hjemme ca. kl. 17-18.00 efter en dejlig dag med julen i centrum.


Inklusiv

✓ Kørsel i 4 stjernet bus

✓ Smurt rundstykke med kaffe

✓ Entré Den Gamle By, Århus

✓ Frokost i Den Gamle By, Århus

✓ Besøg i Ridehuset

✓ Bidrag til Rejsegarantifonden samt alle lov-pligtige skatter og afgifter

Joomla SEF URLs by Artio
 
Kontakt
  • Adresse:
    Viborgvej 248, 7500 Holstebro

    Tlf:
    97 46 80 55

    E-mail:
    This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.