Jul i København

  • Pris pr. person i dobbeltværelse

    Pris: kr. 1.399,00

  • Enkeltværelsestillæg

    kr. 350

  • Varighed

    2 dage

  • Destination

    København, Danmark

  • Bestilling

    Skave Turistfart A/S

    Tlf.: 97 46 80 55
    eller This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

afgange

  • 14. december 2020 (2 dage)

Opsamling

  • kl. 08.50

    Skave Turistfart

  • kl. 09.10

    Holstebro banegård

  • kl. 10.00

    Skive Folkeblad

Rejseprogram

Jul i København er noget helt specielt. Hele byen er dekoreret med julelys og duften af ​​gløgg og julekager fylder gaderne. København har alt, og på denne juleture har du mulighed for at vælge lige nøjagtigt det, du gerne vil bruge tiden på. Centrum af København er byens ældste kvarter med boulevarder, små og smalle stræder og et enormt udvalg af butikker for enhver pengepung. Hovedåren i centrum er Strøget, der løber fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv og Nyhavn. Men glem ikke de mange sidegader, der absolut også er et besøg værd.

Traditionen tro er Tivoli i juletiden prydet med magiske julelys og fyldt med hyggelige juleboder. Her kan du få lækker dansk julemad, slik, varme drikke, købe fantastiske julepynt og julegaver - og nyd julestemningen. Langs de brostensbelagte gader ved Nyhavns kanaler ligger Nyhavn julemarked. Markedet er en af ​​Københavns juleklassikere, og her kan du nyde en ægte dansk julestemning i de historiske omgivelser. På  Kongens Nytorv kan du tage en pause, og nyde julestemningen og den fantastiske julepynt på Hotel D'Angleterres og Magasin Du Nord. 

Vi ankommer om eftermiddagen til vores 4-stjernet hotel, Hotel Copenhagen Island, ved kajkanten i Københavns havn med skøn udsigt over havnen og over byens tage og tårne. Blot 5 minutters gang fra Islands Brygge, Fisketorvet og Kødbyen, med en fantastisk stemning i de gamle slagtehaller og butikker, og nu et populært samlingspunkt for både lokale beboere og gæster i København. Hotel Copenhagen Island er et topmoderne hotel med gratis Wi-Fi, aircondition, TV, hårtørrer mm. på alle værelser. Eftermiddagen og aftenen er til fri disposition.

 

Efter morgenmad forlader vi vores hotel og kører til Operaen. Vi imponeres allerede i foyeren, der med sit  overvældende lysindfald, Olafur Eliassons verdenskendte lysskulpturer og unikke udsigt over Københavns Havn og Frederiksstaden, omfavner den blanke ahornskal omkring Store Scene. Se Per Kirkebys og Per Arnoldis udsmykninger og hør den usædvanlige historie om bygningens tilblivelse. I  salens dunkle atmosfære er det forgyldte loft og glødende træværk i centrum. Kom med bag scenen hvor flytbare scenefelter gør det muligt at flytte gigantiske og komplekse scenografier i en hånd-evending og højteknologisk løsninger muliggør teatermagi og illusioner som ikke kan opnås andre     steder i landet. Oplev kontrasten mellem Store Scene og Takkelloftet hvor fleksibilitet er nøgleordet og lader scene og sal flyde sammen. Se også Takkelloftets stringente foyer hvor Tal Rs moderne abstraktion har hovedrollen.

Efter et spændende besøg er der atter tid på egen hånd til at snuse rundt i Københavns gader. Få gjort de sidste juleindkøb og nyd en frokost på egen hånd på en af de hyggelige cafeer.

Sidst på eftermiddag kører bussen mod vest og vi forventer at være  hjemme omkring kl. 21.00 –22.00.

 

Inklusiv

✓ Kørsel i 4-stjernet bus

✓ Frokostsandwich 1. dag

✓ Overnatning på 4-stjernet Hotel Copenhagen Island inkl. morgenmad

✓ Rundvisning på Operaen

✓ Eftermiddagskaffe ved bussen 2. dag

✓ Bidrag til Rejsegarantifonden samt alle lovpligtige skatter og afgifter  

Tillæg

  • Tillæg for enkeltværelse kr. 350
Joomla SEF URLs by Artio
 
Kontakt
  • Adresse:
    Viborgvej 248, 7500 Holstebro

    Tlf:
    97 46 80 55

    E-mail:
    This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.